Dagen i går blev spenderet på den famøse IKV-dag hos Job.dk på Lersø Parkallé. Det siges, at hvis man ikke har nogle forventninger, bliver man ikke skuffet. Den teori blev modbevist i går. Jeg mødte op med et forholdsvis åbent sind uden andre forventninger, end hvad indkaldelsen/invitationen specificerede for mig. Og MAND blev jeg skuffet!
Individuel Kompetence Vurdering. Lad os tage det ord for ord.
Individuel – Vi var ca. 15 mennesker samlet i lokalet. Ikke meget individualisme over det.
Kompetence – OK, vi brugte trods alt en lille time på at lære, hvad forskellen er på kompetencer og kvalifikationer. Forståelse for nødvendigheden af dette er ikke en af mine spidskompetencer!
Vurdering – Hvis noget blev vurderet, var det i hvert fald ikke mine kompetencer. Uden at røbe for meget af dette skrifts plot, kan jeg godt sige, at det var noget HELT andet, der var dagens emne.
Ca. 45 minutter inde i seancen fandt jeg mig selv sidde og spekulere på, hvor mange Panodil jeg mon skulle tage, for at dø af det. Det var ganske enkelt en uudholdelig oplevelse. 15 vidt forskellige mennesker, men vidt forskellig baggrund og endnu mere forskellige forventninger til, hvad dagen skulle give os. Jeg er ret sikker på, at lokalet havde været tomt, hvis ikke det var fordi en vis hr. Hjort Frederiksen havde fået én af sine ”Hvad skal vi kræve i modydelse for dagpenge”-idéer. Og så de stakkels mennesker, der skulle berige vores dag med at aflire den samme remse for 847. dag i træk. Mest ondt har jeg nok af den stakkel på holdet, der fik den samme sang for anden gang – hun havde allerede været til IKV-dag i sidste uge, og skulle egentlig have deltaget i opfølgningen, men var blevet vist ind i det forkerte lokale!
Efter indførelsen i den spændende verden af kvalifikationer vs. kompetencer var det tid for Dundertalen. A-kassens repræsentant skulle indføre os i rettigheder og pligter. Umiddelbart virkede det mest som A-kassens rettigheder og de lediges pligter, men min hjerne var på det tidspunkt ikke helt sig selv, så jeg kan have taget fejl.
Lige inden frokost nåede vi så endelig frem til det, der viste sig at være dagens tema: CV på Jobnet. Et af kravene i dette land for at melde sig ledig, og dermed få udbetalt dagpenge, er at man opretter sit CV på Jobnet. Det var tilmed nævnt i indkaldelsen til dagens begivenhed som en af de ting, vi skulle have klaret inden fremmødet. Det kom derfor som endnu en overraskelse, at det var netop det, resten af dagens skulle bruges på. Fra kl. 11:00 til 15:00 skulle vi oprette vores CV og bagefter få det godkendt. Øhh…? I min verden er én af fordelene ved Internettet, at man kan sidde rundt om i landet – endda verden – og læse noget, andre har skrevet. Jeg havde endda set inde på Jobnet, at mit eget CV var blevet gennemgået hele fire gange af en sagsbehandler. Kunne en godkendelse ikke være klaret ad den vej? Da jeg luskede mig til at spørge om dette, var svaret – ikke uventende – ”Beskæftigelsesministeriets lovkrav”. Tak Claus!
Vores søde ”lærerinde” Lene skulle nu sidde med hver enkelt af os, gennemgå CV’et (evt. komme med tips til forbedringer) og derefter godkende det (aha – der kom det individuelle…). På bedste socialdemokratiske vis kunne vi skrive vores navn op på tavlen, når vi var klar til inspektion, og så ville hun komme rundt efter tur. Da jeg jo havde været klar lige siden 20. februar, skyndte jeg mig at skrive mit navn (stavet rigtigt) på listen, og brugte ventetiden til endnu en rygepause. Da temperaturen i ”rygerummet” (fortovet udenfor) trods det fantastiske solskin var frygtelig tæt på frysepunktet, var det ikke mange minutter, jeg kunne få til at gå med det. Men min naive tro på, at det var en fordel at stå øverst og dermed blive hurtigere færdig, var mere end blot naiv. Den var decideret stupid. For selv om min ventetid blev forlænget af både frokostpause, et smut i Netto og endnu en rygepause, var min tur for Individuel Kompetence Vurdering kommet og overstået allerede inden kl. 12:00, hvilket blot efterlod mig med 3 timer til gå-hjem-tid og ikke en døjt at foretage mig. For guderne forbyde, at de der var færdige skulle få lov til at gå, når nu ikke alle var færdige!
Efter lidt Su-Do-Ku på mobiltelefonen, en hurtig gennemgang af dagens Urban og nedfældelse af første udkast til dette skriv, var der stadig et par timer tilbage. Et tip til Job.dk: Måske I skulle installere et par kabaler eller anden form for tidsfordriv på jeres computere?
Kl. 14:30 nåede vi endelig i mål. Alle CV’er var godkendt, og vi kunne gå ud i den virkelige verden igen. Klogere? Næ, egentlig ikke. I hvert fald ikke klogere på noget, jeg ikke kunne have undværet. Fattigere på tid, fattigere på hjerneceller og fattigere på tillid til, at ”systemet” fungerer. Måske skulle hr. Hjort Frederiksen kigge nærmere på det bogstav, der står i parentesen efter hans navn og titel, når han er på fjernsynet. V står for Venstre, og Venstre har historisk set altid været partiet, der gik ind for individets personlige ansvar. Så overvej, om ikke en stor del af de lidt under 70.000 ledige, vi er i dag, er fuldt ud i stand til at klare os selv og komme videre til et nyt arbejde uden kompetencevurderinger, obligatoriske fremmøder til alverdens møder og kurser og diktater om hvad vi skal søge, hvordan og hvornår. Så kan tiden og ressourcerne i stedet blive brugt på de få, der har brug for hjælpen. Dagpengene er trods alt en form for forsikring, som vi selv har betalt til i mange år, så lad være med at få det til at se ud som om det er en gave, vi med dyb taknemmelighed skal yde noget for.
En dag gik i tidsspildets navn. En dag, der måske kunne være brugt på at søge job.
Ting jeg lærte på IKV-dagen:
- Rygtet om, at vi ikke længere skal sende 4 ansøgninger ud om ugen er sandt. Det er kun 2 ansøgninger om ugen.
- Det kan aldrig skade at tage det store kørekort.
- Der er stor mangel på SOSU-personale, og A-kassen hjælper gerne med omskoling.
- Jeg vil aldrig mere forveksle en kvalifikation med en kompetence.
- Der er kun ca. 3 uger til jeg skal til det igen!!!!!
Tips til de stakler, der stadig har IKV-dagen til gode:
- Regn ikke med, at grundig forberedelse giver dig mulighed for at gå hjem før tiden.
- Tag rigelig med underholdning med – en enkelt gratisavis er ikke nok.
- Tag det ikke personligt. Alle ledige bliver behandlet på samme måde som dig.
- Sørg for at medbringe proviant. Du holder ikke længe på den kop kaffe der står til din rådighed, når du møder, og de omkringliggende faciliteter bidrager ikke i særlig grad til at nedkæmpe din sult.
- Hvis du har adgang til psykofarmaka, så tag det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar