Dag 0

Så skete det… Dagen kom, hvor jeg var nødt til at melde mig ledig.

Egentlig har jeg været ledig i 7 måneder, men jeg ville hellere trække på min solide opsparing, end melde mig ind i det bureaukratiske helvede det er at få udbetalt et dagpengebeløb, der dårligt kan dække mine ugentlige udgifter, endsige de månedlige. Men desværre er der den ulempe, at selv den mest solide opsparing bliver mindre og mindre, når man trækker på den, så nød lærer nøgen kvinde og alt det der, og her er jeg så: Bureaukratisk tilmeldt den i øjeblikket lange kø af dagpengemodtagere.

Mange har i de sidste 7 måneder fortalt mig, hvor ualmindelig stupidt det er, at jeg ikke meldte mig ledig med det samme. ”Du har jo selv indbetalt til din A-kasse, så det er dine penge, og du har krav på dem”. Ja, jeg ved det godt, men jeg har altid tilhørt den heldige (og meget lille) gruppe af mennesker, der får den ene appelsin efter den anden kylet lige ned i turbanen. Jeg har meget sjældent stået uden arbejde, og de få gange (vist nok kun 2) det er sket, er der dukket noget op med det samme, stort set uden nogen indsats fra min side. Det var derfor min sikre overbevisning, at det også ville ske denne gang. Men sådan skulle det ikke helt gå.

Hvis jeg skal finde en forklaring på det, vil jeg nok påstå, at det skyldes mit (måske naive) håb og ønske om at skifte karriere-sti og begynde at lave noget lidt andet, end det jeg har lavet i de sidste mange år. Lad mig sige det med det samme: Det kan du kun gøre, hvis du i forvejen sidder i fast arbejde. I en akut jobsøgesituation vil du gang på gang støde ind i det evigt tilbagevendende dilemma: ”Ingen erfaring, intet job – intet job, ingen erfaring”. Men jeg lader mig ikke så let slå af hesten, så jeg vil se på situationen som en læreproces, der måske kan føre mig i den retning, jeg ønsker. Men tro mig – det bliver ikke let.

Jeg vil starte med at skrive denne blog så tit, det er muligt, hvilket skulle være ofte, i betragtning af, at jeg ikke skal på arbejde hver dag. Men jeg har nu alligevel en mistanke om, at Jobcentret og A-kassen nok skal gøre deres for, at jeg lever op til deres beskrivelse af situationen: Jeg er ikke ledig, jeg er jobsøgende! Og skulle der snige sig en enkelt dag ind, hvor der ikke skal skrives ansøgninger, kan de med garanti indkalde mig til et møde eller et totalt ligegyldigt kursus.

Vi må se, hvad der sker – jeg skal nok holde jer opdateret.